Oprettelse af gratis profiler åbner om få dage. Læs mere
Spring til indhold

Alternative boligformer

Tiny house i et fællesskab: klynger, fælleshuse og aftaler, der holder

Det er ofte lettere at få plads til et lille hus, når du ikke står alene. Til gengæld skal du være god til at lave aftaler.

Tre små træhuse med spåntage i et grønt landskab med hegn og bjerge i baggrunden

Et tiny house er lille, men drømmen om det er ofte stor og lidt ensom: et hus, en grund, en have og fred. I de eksempler, vi har kunnet læse om fra danske kommuner, ligger de små huse sammen: i en klynge, i et lille område eller omkring et fælleshus. Fællesskabet er mere end en hyggelig bonus. Det kan være det, der gør projektet muligt.

Guiden ser på, hvorfor fællesskab hjælper, hvad reglerne og de planer, vi har kunnet læse, siger om klynger, hvilke aftaler der skal være på plads, og hvordan du finder andre, der drømmer det samme. Er du endnu ikke sikker på, hvor du overhovedet må bo, kan du starte med Er et tiny house lovligt?.

Kort fortalt

  • Bygningsstyrelsens vejledning nævner udtrykkeligt klynger af tiny houses, der deler køkken, bad og toilet, og kommunen kan i den konkrete sag acceptere det.
  • Flere kommuner har lavet lokalplaner, hvor små huse og et fælleshus indgår, for eksempel Køge og Kolding.
  • Det svære i et fællesskab er sjældent husene. Det er aftalerne: økonomi, beslutninger, ansvar og hvad der sker, når nogen flytter.
  • Få alt på skrift, og få kommunens svar på skrift.
  • Prøv at bo småt sammen med andre, før du binder dig.

Hvorfor fællesskab ofte er den lettere vej

Det lyder som en omvej, men der er tre grunde til at overveje fællesskabet.

Kommuner planlægger hellere områder end enkelthuse

Eksemplerne tyder på, at kommuner hellere lægger en samlet plan for et område end tillader et enkelt hus uden for planen. I de eksempler, vi har kunnet læse om fra Køge, Kolding og Skanderborg, er det områder med en lokalplan, ofte med et fælleshus. Du finder dem beskrevet i Er et tiny house lovligt?.

Rådgivning og viden kan deles

Bygningsstyrelsens vejledning nævner, at rådgivningshonorarer til byggesagen kan udgøre en ikke ubetydelig del af byggeomkostningerne, fordi tiny houses ofte bygges for at være billigere end almindeligt byggeri. Det er en omkostning, som en gruppe kan dele, og det samme gælder viden om ansøgninger, tegninger og håndværkere.

Hverdagen bliver lettere

Fælles køkken, vaskeri eller værksted betyder, at hver bolig kan holdes lille uden at give afkald på alt. Et lille hus kan ikke rumme alt. I et fællesskab er der nogen at spørge, låne af og hjælpe.

Hvad siger reglerne om klynger?

Bygningsstyrelsens vejledning om tiny houses, som er en del af bygningsreglementets materiale, indeholder et direkte afsnit om klynger. Vi gengiver kun det, vi har kunnet læse. Vejledningen har ingen udgivelsesdato, så reglerne kan være ændret.

Fælles køkken, bad og toilet

Vejledningen skriver, at tiny houses kan udføres i klynger, der for eksempel er fælles om køkken-, bade- og toiletfaciliteter. Det er så den kommunale byggesagsbehandling, der kan tage stilling til, om der i den konkrete byggesag ikke skal stilles krav om individuelt køkken, bade- og toiletrum, jævnfør § 200, og i stedet anvende § 201. Indretningen af de fælles faciliteter skal ske under hensyn til antallet af beboere i klyngen.

Du har altså ikke ret til det. Kommunen kan acceptere det i netop din sag, hvis hensigten med reglerne opfyldes på anden vis.

Varme til flere huse

Vejledningen peger også på, at en standard varmepumpe ofte er for stor til et lille hus, fordi varmebehovet er lavt, og at en klynge kan nøjes med én fælles varmepumpe. En vedligeholdt fælles løsning kan altså være både billigere og mere effektiv. Brændeovne i små huse kræver nøje overvejelse, fordi risikoen for overtemperatur og strålevarme er høj.

Hvad vejledningen ikke dækker

Vejledningen handler kun om bygningsreglementets krav. Andre regler, for eksempel miljølovgivning, servicelov og kommunale planer, kan stille krav, der også skal opfyldes. Og krav til konstruktioner og brand er ikke omfattet, fordi der normalt ikke kan dispenseres. Se mere i Tiny house: regler, tilladelser og økonomi.

Modeller, du kan se i praksis

Tre måder, som danske kommuner og initiativer har grebet det an. Vi bygger på nyhedsomtale og kommunale oplysninger, og planerne kan have ændret sig.

Kommunen ejer grunden, en forening lejer den

I Køge har kommunen udlejet et område på Ravnsborg Enge til foreningen Køge Fælles Jord til 1. februar 2034. Lokalplanen giver ifølge Dansk Byudvikling plads til 16 små enfamilieshuse på højst 50 kvadratmeter og et klima- og fælleshus. Der betales leje for hver opført og indflytningsklar bolig, og lejen er fastsat ud fra en ejendomsmæglervurdering. Dagens Byggeri skriver, at husene ifølge planen skal være flytbare, og at fælleshuset skal rumme udstillinger og undervisning i bæredygtig levevis. Det er en model, hvor man ikke ejer grunden, men får lov at bruge den i en periode.

Et område i en større udstykning

I Kolding indgår et område til små helårsboliger på under 60 kvadratmeter i en større lokalplan, og det må få et fælleshus. I Voerladegård har Skanderborg Kommune sendt en lokalplan i høring med op til 61 boliger, hvoraf seks er tiny houses, og et fælleshus på op til 400 kvadratmeter. Her bor man som nabo til andre boligtyper, men deler stadig fælles arealer.

Bofællesskabets ejerformer

Bolius beskriver, at bofællesskaber kan være organiseret som andelsforeninger, ejerboliger, sameje eller lejeboliger. Du kan se, hvad hver form betyder, i Bofællesskab: sådan finder du et. Ejerformen afgør, hvad du hæfter for, og hvordan du kommer ud igen, så den skal du forstå, før du skriver under.

Hvad deler man?

Hvad der kan deles, hænger sammen med, hvad vejledningen og planerne nævner. Typiske eksempler er:

  • Fælleshus. Vejledningen beskriver tanken om små bebyggelser omkring fælleshuse til madlavning, baderum, vaskeri og lignende. I Køge er det et klimahus, og i Skanderborg kan fælleshuset være op til 400 kvadratmeter.
  • Køkken, bad og toilet. I en klynge kan kommunen i den konkrete sag acceptere fælles faciliteter.
  • Varme. En fælles varmepumpe kan være en løsning for en klynge.
  • Redskabsskure og drivhuse. I Kolding nævner planen, at der må bygges sekundære bygninger i området.
  • Arealer og stier. Grønne fællesarealer er en del af flere planer.
  • Værksted, bil og værktøj. Det er ikke noget planerne bestemmer, men noget I selv kan aftale.

Aftalerne, der gør forskellen

I et fællesskab er det mennesker og ikke kvadratmeter, der volder besvær. Disse råd er vores egne og ikke kildebaserede regler, men de dækker de spørgsmål, vi ville stille.

Hvem bestemmer hvad?

Aftal, hvordan beslutninger træffes: flertal, enighed eller en bestyrelse. Skriv det ned, så I ikke diskuterer reglerne, når I er uenige om noget andet. Har I brug for inspiration til fælles regler, kan du kigge i Husregler og fælles økonomi, som er skrevet til roommates, men som rummer spørgsmål, der også gælder større fællesskaber.

Hvem betaler for hvad?

Fælles udgifter, vedligehold af fælleshuset, forsyning, forsikring og reparationer skal have en fordelingsnøgle. Hvad sker der, hvis nogen ikke kan betale?

Hvad sker der, når nogen flytter?

Det punkt bliver let glemt. Kan et hus sælges, og kan I vælge køberen? Hvad hvis grunden er lejet til en bestemt dato, som i Køge, hvor aftalen løber til 2034? Spørg, hvad der sker efter udløbet.

Hvad gør I, når I er uenige?

Hav en plan for konflikter. Hvem kan mægle, og hvad sker der, hvis det ikke lykkes?

Hvordan optager I nye?

Bofællesskaber har ofte regler for, hvem der kan komme ind, for eksempel ansøgning og hilse-på-møder. Det er værd at lære af, også i et lille tiny house-fællesskab.

Penge: hvad kan deles?

Vi nævner ingen priser, fordi de varierer for meget. Men her er poster, et fællesskab kan dele eller skal tage stilling til:

  • Grund, eller leje af grund, og hvordan den fordeles.
  • Fælleshus: opførelse, drift og vedligehold.
  • Rådgivere og tilladelser. Vejledningen understreger, at rådgivning kan fylde meget i et lille budget.
  • Tilslutninger til vand, el og spildevand, eller fælles løsninger.
  • Fælles varme, hvis det er en mulighed.
  • Forsikring, for hver bolig og for fælleshuset.
  • Finansiering. Spørg banken tidligt, og få svaret skriftligt.
  • En fælleskasse til det uventede.

Husk også at spørge, hvad den enkeltes ansvar er, hvis fællesskabet får økonomiske problemer.

Sådan finder du et fællesskab

Der findes ikke et samlet register over tiny house-fællesskaber, så du må lede flere steder.

  1. Følg kommunernes planer. Søg på kommunens hjemmeside efter lokalplaner og udbud, der nævner tiny houses eller små helårsboliger. Brug Plandata.dk, som er den offentlige indgang til planerne.
  2. Spørg kommunen. Spørg, om der findes eller planlægges områder til små huse, og om der er en venteliste eller interesseliste.
  3. Brug HomeSweetHome. I HomeTalk om tiny houses og i grupperne kan du finde andre, der drømmer om det samme, og stille spørgsmål til dem, der har erfaring.
  4. Tal med bofællesskaber. Mange har erfaring med at starte et fællesskab og vil gerne fortælle. Læs Bofællesskab: sådan finder du et.
  5. Besøg. Ingen læsning erstatter at besøge et fællesskab i hverdagen.

Pas på svindel, når du betaler for en grund eller et hus, du ikke har set. Læs Boligsvindel: sådan genkender du en falsk udlejer.

Realistiske forventninger

Tre ting, du bør regne med:

  • Det tager tid. Fra drøm til lokalplan og byggetilladelse går der længe. Skanderborgs lokalplaner var i høring i slutningen af 2025, og udstykning kunne begynde i 2026, hvis de blev godkendt. Et lille hus kommer ikke på måneder.
  • Status ændrer sig. Et projekt, vi har læst om, er måske blevet ændret, forsinket eller stoppet. Spørg kommunen.
  • Fællesskab er arbejde. Et fællesskab beskytter ikke mod konflikter, men du har nogen at løse dem sammen med.

Det er stadig værd at prøve, hvis du går ind med åbne øjne. Læs mere om, hvordan fællesskaber begynder tæt på hjemmet.

Spørgsmål at stille, før du siger ja

  • Hvad ejer jeg, hvad lejer jeg, og hvad deler jeg?
  • Hvem ejer grunden, og hvor længe gælder aftalen?
  • Hvad står der i vedtægter eller aftaler om beslutninger, økonomi og konflikter?
  • Hvad sker der, hvis jeg vil flytte, eller hvis fællesskabet opløses?
  • Hvad har kommunen sagt skriftligt om tilladelser og planer?
  • Hvem betaler for fælleshuset, og hvad koster det mig?
  • Hvad sker der, hvis nogen ikke betaler?
  • Har jeg boet småt før og prøvet det af?

Ofte stillede spørgsmål

Må tiny houses dele køkken og bad?

Ifølge Bygningsstyrelsens vejledning kan tiny houses udføres i klynger, der deler køkken-, bade- og toiletfaciliteter. Det er dog kommunens byggesagsbehandling, der i den konkrete sag tager stilling til, om der ikke skal stilles krav om individuelle rum.

Findes der tiny house-landsbyer i Danmark?

Der er kommuner, der har lavet lokalplaner for områder med små huse, for eksempel i Køge, Kolding og Voerladegård i Skanderborg Kommune. Status på de enkelte projekter ændrer sig, så spørg den kommune, du er interesseret i.

Ejer jeg selv grunden i et tiny house-fællesskab?

Det afhænger af modellen. I Køge lejer en forening kommunens grund, mens I i andre tilfælde kan eje grunden gennem en forening, et sameje eller på anden vis. Få ejerformen forklaret skriftligt, før du skriver under.

Hvad koster det at bo i et tiny house-fællesskab?

Det kan vi ikke svare på med et tal. Det afhænger af grund, hus, fælles faciliteter og ejerform. Brug listerne ovenfor til at kortlægge udgifterne.

Hvordan finder jeg andre, der vil bo småt?

Brug HomeTalk og grupperne her på siden, følg kommunale planer, og kontakt eksisterende fællesskaber.

Vil du se flere boligformer, der ligger tæt på, så kig på Andelsbolig: det grundlæggende og boliginteresser.

Kilder: Bygningsreglementet.dk, »Vejledning om Tiny Houses«; Dansk Byudvikling, »Plan for 16 små boliger i Køge er godkendt« (29. november 2023) og »Lokalplan for tiny houses i Kolding er vedtaget« (30. maj 2024); Dagens Byggeri, »16 tiny houses får egen lokalplan i Køge« (1. december 2023); Din Avis, om Voerladegård (14. november 2025); Bolius, om bofællesskabers ejerformer. Kontrolleret 26. oktober 2026. Planer og regler kan have ændret sig og afhænger af din kommune. Spørg kommunen og få aftaler på skrift, før du binder dig.

Artiklen er generel information og ikke rådgivning. Vi kontrollerer indholdet mod kilder, men der kan forekomme fejl, og regler ændrer sig. Opdager du en fejl, så skriv til os via Hjælp og kontakt. Se også vores vilkår.

Læs også