Bruna Grimaldi – Dolcetto D’alba DOC
Metode og produktion
Dolcetto har altid været en del af Langhe´s historie og betragtes som en hverdagsvin ifølge Bruna Grimaldi. De fortæller at deres bedsteforældre altid sagde, at ”et måltid uden et glas Dolcetto er ikke et rigtigt måltid”. Navnet stammer fra druesorten, som er kendt for sin søde og herlige duft, ikke fra vinen, som altid er tør. Dolcetto er purpurfarvet med udtalte vin-frugtagtige dufte af rød frugt, blåbær, hindbær. I ganen er den tør og har en god struktur, blødhed og friskhed med fine tanniner og enestående eftersmag.
Druesort: Dolcetto 100%
Vinmarker: Vinmarkerne ligger i kommunerne Grinzane Cavour og Alba.
Beliggenhed: Syd-sydøst.
Højde: Mellem 200m og 350m o.h.
Jordbund: Mager overfladejord, hvor vinstokkene finder de ideelle forhold til at producere symmetriske klaser og opnå ideel modning
Høst: Druerne håndplukkes de første 10 dage i september.
Vinfremstilling: De friske druer plukkes og gærer ved lav temperatur for at bevare de frugtagtige dufte. Låget af skind og kerner brydes op og presses ned dagligt.
Modning: Den malolaktiske gæring og modningen foregår i 70 år gamle cement beholdere uden nogen form for stabilisering eller rensning. Vinen tappes på flaske sidst på foråret og tilbringer et par måneder på flaske, før den frigives til salg om efteråret.
Serveringsforslag: Passer til appetitvækkere, forretter, koldt kød i skiver, salater, pasta med tomatsovs og hvidt kød.
Serveringstemperatur: 15-16⁰ C. Den kan også nydes køligere om sommeren.
Alkohol %,13,cl,75